Indholdsfortegnelse
"Tommelorm, tommelorm, måler morgenfruerne. Dig og din aritmetik, du kommer nok langt..." (tekst af Frank Loesser, fra "Hans Christian Andersen", musicalen)
Bittesmå grønne eller gule "orme", kendt som tommelorme, dukker op overalt om foråret og efteråret. Teknisk set dækker disse små larver over mange typer natsværmere inden for den samme art ( Geometridae familie) med tusindvis af sorter.
De går under mange kælenavne. Krogorm, tommelorm, måleorm, spoleorm og spændeorm; de er alle sammen det samme. De får disse forskellige kælenavne fra den måde, de bevæger sig hen over overfladen på et æble eller en parkbænk. Når de slår opad eller fremad, efterlader de kun nogle få ben på jorden eller folder sig selv på midten og glider tilsyneladende afstanden for at bevæge sig videre.
Den typiske levetid for en tommelorm er et år, fra æg til død, men udviklingen vil variere afhængigt af sorten. Hvad de bliver til, afhænger også af sorten; de er ikke alle den samme type møl.
Første fase: Ægget
Som de fleste insekter starter bænkebidere deres liv som æg. Typisk lægges æggene i sensommeren og det tidlige efterår under blade eller i træernes bark eller grene. De forskellige typer vælger forskellige steder at lægge æggene. Nogle æg lægges enkeltvis, mens andre lægges i grupper. Alle bænkebidere klækkes dog om foråret, uanset hvornår deres æg lægges.
Se også: Hvor hurtigt kan en flodhest løbe?Andet stadie: Larver
Når ægget klækkes, dukker larverne op og ligner de tommelorme, vi kender, komplet med de unikke bevægelsesmønstre, der giver dem deres kælenavn. Med to eller tre sæt rørformede vedhæng, kendt som forben, begynder de små larver at bevæge sig rundt i det velkendte mønster. De bruger disse vedhæng til at række fremad og skubber derefter bagkroppen fremad for at møde forbenene.
På dette stadie spiser larverne en hel masse mad, typisk blade, men de elsker også frugt og blomsterknopper.
Se også: Hvor stor var Giganotosaurus? Var den en T-rex-dræber?Tredje fase: Pupper
Mellem to og fire uger efter klækningen forbereder de små tommelorme sig på at blive til noget nyt. Det betyder, at de skal danne deres pupper og sætte gang i processen.
Tommelorm, der klækker tidligt om foråret, lægger sig ned i juni eller juli, mens tommelorm, der klækker sent om foråret, starter denne proces tidligt eller midt på efteråret. Når tiden er inde, producerer tommelormen silketråde, så den kan sænke sig ned på jorden. Den graver sig ned i bladmuld eller jord eller, afhængigt af sorten, spinder en beskyttende kokon og lægger sig ind i den. Det er her, den forpupper sig eller bliver til en puppe.
Fase fire: Fremkomst
Hvis tommelormen var en forårsunge, vil de oftest komme frem inden vinteren. Sommerfugle tilbringer normalt vinteren i jorden og kommer frem som voksne om foråret.
På dette tidspunkt bliver de til det, de er beregnet til at være: møl.
Hunner af tommelorm: Møl uden vinger
Hunnerne kommer ikke ud som vingede natsværmere, der flyver af sted for at finde føde. I stedet kommer de ud som vingeløse natsværmere og venter på at blive fundet af deres mage i det træ, hun er klatret op i.
Hanner af tommelorm: Dæmpede natsværmere
Når hannerne kommer ud af puppestadiet, udvider de hurtigt vingerne, så de kan flyve væk og finde deres mage, ly, mad og andre fornødenheder.
Når natsværmerne mødes, parrer de sig, og cyklussen starter forfra, når hunnen lægger sine æg i sit træ, og livet går videre.
Sådan ser tommelormene og natsværmerne ud
Når tommelormene har forpuppet sig og er kommet ud som møl, vil de se forskellige ud, afhængigt af deres sort.
Efterårsormene er normalt brune med grøn ryg og hvide striber, der løber langs ryggen. Med tre prologer adskiller disse orme sig fra forårsormene med kun to prologer. Forårsormene løber normalt i den grønne til rødbrune åre med gule striber langs siderne. Disse orme har tendens til at leve i og omkring skyggefulde frugttræer samt ahorn, elm og eg.
Møl har tynde kroppe og et bredt vingespænd, der normalt holdes fladt ud til siderne. De findes dog i mange farver, former og størrelser, da de er en del af en enorm familie af møl. Camouflagemønstre ses ofte, såvel som skulpterede vingekanter og spidse forvinger. Hannerne har normalt fjerformede antenner, mens hunnerne har tynde filamenter. Farverne spænder fra grøn til brun, hvid tilDe kan endda fås i mere livlige farver med orange, rød og gul blandet ind i de dæmpede farver.
